Podcast

Vi skal se på, hvordan vi kan skrive den her artikel, der undersøger vinteren som symbol. I den så skal vi analysere, fortolke og sammenligne novellen ”Vinterlægger” og digtet ”Sig nærmer tiden. Vi kan jo starte med at prøve at kigge på novellen ”Vinterlægger”. Kasper, kan du lige hurtigt sige hvad det er for en tekst? 

Det er en kort novelle, hvor vi følger en ældre mand, som bor alene i et sommerhus. Vi finder langsomt ud af, at han har mistet sin kone for noget tid siden. Vi ved ikke præcis hvor længe siden, men han er nu alene, og han får tiden til at gå med små praktiske ting og så drikke kaffe og spise lidt. Der sker ikke så meget i den her novelle. Lad os bare sige det sådan. 

Vi bliver bedt om at analysere novellen og så lægge særligt mærke til tid, miljø og personkarakteristik. Hvad vil I tage fat i her? 

Tiden er jo interessant, fordi at der er referencer til nogle forskellige tidsforhold i denne her tekst. Vi hører blandt andet: 

Det er egentlig deres sommerhus, men han har boet her fast i snart fem år.

Hvorfor skal vi høre det? Jo, det er et af de små clues, der bliver lagt ud til, hvad der er sket. Det hænger lidt sammen med, at hovedpersonen faktisk er den eneste person i teksten. 

Det er jo en tredjepersonsfortæller, og til at begynde med virker det, som om vi faktisk får at vide, hvad han ved. Vi har en indre synsvinkel:

Herfra ser det hele ret godt ud, husene og granerne og grusvejen der lidt efter hans hus flyder ud og deler sig som et floddelta af sandstier og marehalm. Han står med en hånd på vasketøjssnoren og trækker den sidste røg ud af cigaretten.

Vi ser det gennem hans øjne. Det her er hans verden, som ser godt ud.