Her kan du får hjælp til at analysere og fortolke novellen ”Venlige fremmede”. Novellen er skrevet af Helle Helle og udkom i novellesamlingen Biler og dyr fra 2000.
Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:
Ullas køretur bliver til en slags rejse tilbage til hendes egen fortid. I modsætning til hendes nutid, som domineres trætheden og raserianfaldene, så lader fortiden som gymnasieelev i en lille by til at have været mere idyllisk. Her boede hun på et klubværelse med udsigt til stationen:
I den senere tid havde hun tænkt en del på klubværelset. Hun havde prøvet at huske, hvordan det var indrettet. Hun havde haft et skrivebord, som hun også spiste ved, og en stigereol og en lænestol. Væggene var hvide. Der havde hverken været radio eller tv. Hun huskede ikke, at stilheden havde generet hende. Hun havde ligget i sengen efter skoletid og læst og dagdrømt. Nogle gange havde hun haft en kæreste, som lå ved siden af.
I Ullas minder om fortiden er verden simpel og uforpligtende. Vi får indtrykket af en ung kvinde, der hviler i sig selv og sine egne tanker. Vi fornemmer også om, at hendes kærester ikke har været det væsentlige for hende. Alt er åbent og uskyldigt i livet.
Det, at hun tænker på fortiden, antyder, at hun kan være på sporet af noget væsentligt ved sit liv. Men samtidigt virker det ikke til, at hun fuldstændigt er klar over det. Hun er nemlig meget impulsiv i sine følelser og handlinger. Hun kører ikke hjemmefra med det bevidste projekt at opsøge fortiden. Det er en tanke, som melder sig undervejs, da hun egentlig allerede havde besluttet sig for at køre tilbage til Allan.
