Her kan du høre vores podcast om ”Ved Söen” af Schack von Staffeldt. I podcasten diskuterer vi, hvordan digtet kan forstås og tolkes. Podcasten giver dig en god introduktion til digtet, som kan hjælpe dig med din egen analyse og fortolkning.
Kasper (ph.d. i Litteraturhistorie)
...Henvendelsen fra sjælen skaber en ny bevidsthed eller en ny opmærksomhed. Han siger, han bliver underligt bange og øm. Hvad skal man lægge i det?
Denne her frygt eller ængstelse, der sniger sig ind, det er nok, fordi det er en større oplevelse, han pludselig har. Men det skal ikke forstås rent negativt. Det er snarere den ærefrygt, som kan opstå, når der lige pludselig er forbindelse til noget større. At han er øm er ikke sådan i fysisk forstand, som hvis han havde spillet en fodboldkamp dagen før og er lidt øm i benene efter det.
Det er snarere sådan i betydningen ømfindtlig, altså han er modtagelig for indtryk. Og så står der her med ”Min Aand sig løsner til mere end Drøm”. Det er ikke bare en drøm, han drømmer. Han er faktisk lige i det her øjeblik, som skrives frem i digtet, der er han vidne til i ånden denne her forening mellem guder og mennesker, som han ser nede i havet under sig.
Man kan måske også sige, at ”Aanden” måske henviser til ”mit første jeg”, altså at det ikke længere bliver åndeligt, men det bliver noget fysisk. At det kan gå sammen med guderne, og de kan omfavne hinanden, hvilket jo er et udtryk for gudernes kærlighed til mennesket ”Dybt i det rene blaa”. ...
