Analyse og fortolkning
- Analyse
- Digtets traditionelle form understøtter dets indhold
- Det lyriske jeg er ramt af stor længsel, som skaber en særlig følsomhed
- Brugen af ”mig” i stedet for ”jeg” er uventet
- Digtets himmelske verden er inspireret af Platons ideverden
- Spejlingerne er udtryk for splittelse
- Selvom den himmelske verden synes virkelig, så er den fortsat uopnåelig
- Fortolkning: Digtet tematiserer den største form for længsel
Analyse
Her vil vi komme ind på de vigtigste kendetegn ved Staffeldts digt ”Ved Søen”. I vores analyse har vi især fokus på digtets traditionelle form, dets lyriske jeg og dets inspiration fra Platons idéverden.
Digtets traditionelle form understøtter dets indhold
Digtet har en traditionel form med faste enderim og regelmæssig trykfordeling. Ligeledes er opdelingen i fire strofer à fire linjer helt regelmæssig. Regelmæssigheden understøtter digtets fremstilling af en harmonisk himmelsk verden.
Men samtidigt skaber digtet en også en slags melankoli og monoton følelse, fordi linjerne er lige lange og slutter tryksvagt. Det bliver næsten som lyden af bølgeslaget. Sådan kan vi i hvert fald tolke virkningen af digtets form.
Det lyriske jeg er ramt af stor længsel, som skaber en særlig følsomhed
Digtet har et lyrisk jeg, som oplever verden omkring sig. Jeget oplever umiddelbart bare den almindelige verden, men synet af bølgerne skaber en længsel i jeget. Havet er et klassisk symbol på udlængsel. På drømmen om at opleve noget nyt i den store...
