Ved Søen

I denne analysehjælp hjælper vi dig med at analysere og fortolke digtet ”Ved Søen”. Digtet er skrevet af Schack von Staffeldt og udgivet i Digte 1804.

Du får hjælp til at forstå digtet gennem en forklaring på digtets indhold strofe for strofe. Derefter giver vi dig hjælp til at analysere og fortolke det. Til sidst får du hjælp til at perspektivere digtet.

Du kan også vælge at lytte til vores podcast, som hjælper dig godt i gang med at forstå digtet. 

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra vores analysehjælp:

Spejlingerne er udtryk for splittelse

I digtet skabes en lang række spejlinger, som dog ikke fremgår direkte. Det kan virke mærkeligt, at en typisk forestilling om en himmelsk verden findes i havets dybde. Men vi skal tænke på, at havet faktisk får sin blå farve af at spejle himlen. Så her er den første spejleffekt i digtet. 

Den anden spejleffekt ser vi, da det lyriske jeg møder sin egen sjæl, som inderligt hviskende udtrykker sin kærlighed til jeget. Vi skal forestille os, at det lyriske jeg har samtalen med sit eget spejlbillede – som ses i havets overfalde.

I begge tilfælde skaber spejlingen en afstand mellem det virkelige og det afspejlede. Det bliver endnu længere til himlen, når det lyriske jeg kun kan se spejlbilledet af den – og ikke den virkelige himmel. Og selvom sjælen i havets dybder er en afspejling af det lyriske jeg, så er det en ophøjet og renere udgave, som ikke er mærket af den jordiske verdens trængsler og problemer. 

Spejlingerne er altså udtryk for en splittelse i både omverdenen og jeget selv. Verden er splittet i to. På den ene side en uopnåelig, men kærlig harmonisk himmelsk verden. På den anden side en svær og ulykkelig jordisk verden. Jeget er på samme vis splittet i en materiel, jordisk krop over for en ren og åndelig sjæl. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Ved Søen

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.