Fortælleteknik
Digtet er fortalt af et lyrisk jeg
Digtet er fortalt af et lyrisk jeg. Sommetider taler det lyriske jeg på vegne af et vi, som også inkluderer jegets elskede:
O, var det Synd, at vi var ene?
At ved vort Bryllup var saa faa?
Det lyriske jeg er en mand. Det kan vi udlede af disse vers fra strofe fire:
Og at det sagte Ja af Bruden,
Og at min høie Troskabseed
Jeget er altså ikke bruden, men derimod gommen i det såkaldte ”Bryllup”, som finder sted i skovbunden.
Jeget henvender sig direkte til kvinden som et du i strofe fem, hvilket giver digtet et mere intimt præg:
Men, dybt i Skoven — kan du huske?
Det er mere uklart, hve...