Her kan du høre vores podcast om billedet ”Udslidt” af H.A. Brendekilde. I podcasten diskuterer vi, hvordan billedet kan forstås og tolkes. Podcasten giver dig en god introduktion til billedet, som kan hjælpe dig med din egen analyse og fortolkning.
Man kan tilføje omkring baggrunden, at det er en overskyet himmel, der bidrager til den trykkede stemning. Horisonten ligger rigtig højt, og himlen er grå. Det lægger en næsten klaustrofobisk lag øverst i billedet.
Det er meget trykkende. Når man arbejder med billeder fra slutningen af 1800-tallet, vil man gerne have dem til at passe i det gyldne snit. Men det her passer utroligt dårligt i det gyldne snit. Billedet er simpelthen for højt. Næsten en tredjedel for højt. Hvis man kigger på figurerne i sig selv, er de næsten harmoniske, men det giver en disharmoni i billedet.
…Vi kan først lægge mærke til, at de to personer er placeret lige midt i billedets forgrund. Så det er et billede, der vil have vores øjne til at have fokus på de to personer. Så kan man også lægge mærke til, at plovfurerne i marken fortsætter ud i det uendelige på marken bagved. Det skaber virkelig en idé om, at marken den fortsætter for evigt, og stensamlingsarbejdet er meningsløst og uendeligt. Det er frygteligt hårdt og barsk arbejde, manden har gjort. Det stopper aldrig.
…Det grå, kolde tøj fortæller os, at han er død. Hun har så de varme farver, som fortæller os, at hun stadigvæk er live og stadigvæk er forbundet til denne her jord, hun sidder på. Altså til det her hårde, meningsløse arbejde, fordi hun har de her jordfarver på, som næsten går i et med marken bagved. Så mens han har forladt det hårde arbejde på marken, er hun stadig en del af det. ...
