Her får du hjælp til at analysere og fortolke billedet ”Udslidt”. Det er malet af H.A. Brendekilde i 1889. Billedet er malet med olie på lærred og har dimensionerne 207 x 270 cm. Det er udstillet på Kunstmuseum Brandts i Odense.
Kvindens blikretning antyder, at hun ikke beder Gud om hjælp
Den rødhårede kvindes hud er meget lys. Det har den virkning, at vores opmærksomhed faktisk drages mod hendes ansigt før mandens. Mandens hud er mørkere, og farven går næsten i ét med den sandede jord.
Kvindens ansigt har et desperat, forpint udtryk. Enten skriger hun af sorg og rædsel, eller også kalder hun på hjælp. Det kan vi ikke vide med sikkerhed. Vi kan dog se, at både hendes blik og hendes råb er rettet lige frem. Hun skriger ikke til himlen og hun ser heller ikke efter hjælp fra den retning.
Der er ikke noget religiøst håb i billedet. Der er ingen tegn på Guds nåde i de to menneskeskæbner, og der er intet, der tyder på, at der venter dem en belønning for deres lidelser efter døden.
Der er ingen højere magter, kvinden kan bede om hjælp eller finde trøst i. I stedet skriger hun lige frem for sig. Der er ingen andre mennesker i billedet. De to skæbner er helt alene og forladt på marken, der virker uendeligt stor og gold.
De har levet en trist jordisk tilværelse, hvor de har været overladt til sig selv, og der venter ikke en bedre efter døden. Kvinden holder kærligt om manden, men der er ingen, der i overført forstand holder hånden under de fattige. De må slide sig ihjel.
