Komposition
- Personernes centrale placering understreger, det er dem, der er i fokus
- Kvindens blikretning antyder, at hun ikke beder Gud om hjælp
- Billedets dybde får markarbejdet til at virke uoverskueligt og meningsløst
- Den grå himmel underbygger den dystre stemning
- De diagonale linjer fremhæver personerne og spærrer dem inde
Personernes centrale placering understreger, det er dem, der er i fokus
De to personer på "Udslidt" af H.A. Brendekilde er placeret centralt i billedets forgrund. De tiltrækker sig med det samme vores opmærksomhed.
Deres centrale placering slår fast, at det er menneskene og deres skæbner, som er billedets centrale motiv. Det er ikke et landskabsmaleri, hvor der tilfældigvis er et par mennesker på – det er et maleri af to mennesker, der befinder sig i det landskab, hvor de tilbringer deres dagligdag.
Hvis vi betragter den måde, deres kroppe er komponerede på, så ser vi, at de former en trekant. Formen er med til at fæste dem til jorden – det er næsten ud, som om de er groet fast. Manden udgør trekantens bund. Han ligger fladt udstrakt på jorden...