Personer

Her kan du blive klogere på personerne i Svend Åge Madsens novelle "Udenfor". Vi har særligt fokus på fortælleren og den gruppe af drenge, han er del af. Vi behandler dem under ét, da de i meget af novellen fremstår som en samlet gruppe. Men vi ser naturligvis også nærmere på medlemmerne af familien Kurtsen.

Her kan du læse et uddrag fra personkarakteristikkerne:

Jegfortælleren i "Udenfor" er en voksen mand, da han fortæller historien. Han tænker tilbage på hændelserne fra sin barndom. Man skulle mene, at han har haft god tid til at reflektere over sin egen rolle i Anne Gretes selvmord. Men jegfortælleren reflekterer slet ikke over de moralske aspekter af det systematiserede vindueskiggeri, som gjorde familien Kurtsens lidelser til underholdning. 

Han udtrykker dog nok lidt skyldfølelse, da Anne Grete sidder med pistolen for panden første gang, men mest fordi, han ikke har talt med hende, siden de slog op:

På en måde følte jeg mig lidt skyldig, for jeg havde aldrig rigtig gjort noget for at blive venner med hende igen efter vores skænderi. Og jeg tror også nok der var andre af os, der stod derude, der havde det på den måde. 

Det var nu Anne Grete, der droppede jegfortælleren, så det er næppe ulykkelig kærlighed, der har drevet hende ud i et selvmordsforsøg. Men det er en mere behagelig tanke for jegfortælleren end en dybere refleksion over, hvilken virkning det har på familiens liv, at de konstant er udstillet for nysgerrige blikke, der kræver underholdning, ulykke og intriger. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind