Tyrkiets økonomi

Her er vores hjælp til eksamensopgaven "Tyrkiets økonomi", som blev stillet til skriftlig eksamen i International Økonomi A på HHX d. 31. maj 2018.

Opgavehjælpen består af eksempler på, hvordan de fire opgaver kan besvares. Du kan bruge eksemplerne som inspiration for dine egne besvarelser.

Eksempelbesvarelserne af de fire opgaver er desuden forsynet med bokse, som hjælper dig med at forstå svære begreber, eller hvordan du foretager relevante beregninger.

Uddrag af besvarelsen af opgave 4b

For at løse Tyrkiets udfordringer i forhold til konkurrenceevnen på lang sigt kan Erdogan benytte sig af strukturpolitik. Ved hjælp af strukturpolitik kan et land forbedre sine produktionsvilkår og på den måde på længere sigt ændre nogle af de strukturer, der skaber problemer for konkurrenceevnen. Under begrebet hører hhv. arbejdsmarkedspolitik og erhvervspolitik, som hver især fokuserer på forskellige områder og måder at forbedre konkurrenceevnen.

I forhold til arbejdsmarkedspolitik er det oplagt at forsøge at forbedre Tyrkiets arbejdsmarkedseffektivitet, fordi landet her, som nævnt i 4a., scorer ret lavt. Her kunne man fx lovmæssigt gribe ind i forhold til mulighederne for at ”hyre og fyre”, hvor Tyrkiet kun scorer 3,5 (bilag 7). Et fleksibelt arbejdsmarked, som vi fx har i Danmark, er godt for konkurrenceevnen, fordi virksomheder i opgangstider tør hyre medarbejdere, fordi de ved, at de i nedgangstider nogenlunde let kan fyre dem igen og derfor ikke bliver nødt til at betale høje lønninger, selvom de egentlig ikke har råd. På den måde kan arbejdsmarkedet hurtigt tilpasse sig ændringer i efterspørgslen, hvilket er godt for konkurrenceevnen. Det kunne også være en god ide at øge arbejdsstyrkens mobilitet på arbejdsmarkedet i form af mulighed for omskoling og efteruddannelse. I forhold til ”adgang til lokal efteruddannelse og kurser” scorer Tyrkiet nemlig...