Her får du hjælp til at analysere digtet ”Tyende-Sang”, som er skrevet af Jeppe Aakjær i 1907. Vi har fokus på følgende analysepunkter:
Hvis du har brug for mere hjælp til din analyse, kan du tage et kig på vores vejledning til digtanalyse.
Der er en del religiøst billedsprog
Tyendets kamp har ligheder med arbejderkampen, men digtets sprog viser også, at der er forskelle på de to befolkningsgrupper. Digtet indeholder nemlig en del religiøst billedsprog, som man ikke vil finde i en kommunistisk slagsang. Kommunismen er nemlig grundlæggende en ateistisk ideologi.
Kristendommen er derimod stadig ganske udbredt i landbefolkningen. Det afspejler sig i billedsproget i ”Tyende-sang”, der indeholder en del religiøse billeder. Det er særligt tydeligt i strofe fire, hvor tyendets lidelser metaforisk bliver sidestillet Jobs lidelser:
Vel er vi en kuet og slidende Hob,
kun Trælle i Velstandens Gaard,
i Samfundets Aske en nedtrykket Job,
der skraber sin Byld med et Skaar;
Job er en karakter fra Det Gamle Testamente. Han er en retskaffen mand, som bliver udsat for en masse ulykke og lidelser, der skal teste hans tro. Job bliver fortvivlet over sin hårde skæbne, men han accepterer skæbnen uden at miste troen på Gud.
Når tyendet metaforisk beskrives som ”en nedtrykket Job”, så får deres lidelser en religiøs mening. Billedet indeholder også en indirekte anerkendelse af, at tyendet har båret deres urimelige skæbne med værdighed.
Vi kan også finde religiøse konnotationer i strofe to, som henviser til israelitternes mange års slaveri i Ægypten...
