Sprog

Sproget er ildevarslende og urovækkende

Sproget i ”Tur i natten” har et mareridtsagtigt præg. Der er noget uhyggeligt og ildevarslende over særligt den måde, som den fremmede mand taler på. Der er eksempelvis noget næsten aggressivt over den måde, han konstant gentager ordet ”pæn” på:

Pæne børn, pæne huse, pæne biler. Vores børn bliver pænere end vi. I samme øjeblik, jeg så Dem på færgen, tænkte jeg, at De var en pæn fyr. De kunne ikke finde på at begå voldtægt, stjæle, myrde, sprætte maven op på nogen. De kunne ikke dømme nogen til døden, tænkte jeg. Ikke noget nakkeskud hos Dem. Højst lidt utroskab, en lille smule kløe i bukserne.

Det er svært ikke at høre en tone af foragt i mandens betoninger af alt det ”pæne”. Det har en urovækkende virkning, som ...