Tur i natten

Her får du hjælp til at analysere og fortolke ”Tur i Natten”. Novellen er skrevet af Leif Panduro og udkom oprindeligt i Politiken 12. september 1965.

Du får et hurtigt overblik ved at læse vores resumé. Derefter finder du vores arbejdsspørgsmål, som kan hjælp dig igang med novellen. Så gennemgår vi de vigtigste træk, som du bør medtage i en analyse. Til sidst får du hjælp til at fortolke og perspektivere novellen.

Du kan også høre vores podcast. I podcasten hjælper vi dig med at analysere og fortolke novellen.

Her kan du se vores generelle råd om brugen af analysehjælp.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Manden er Marks modsætning

Manden er en mørk spejling af Mark. Han er Marks dystre modsætning. Hvor Mark er fornuftig og forsigtig, er manden uansvarlig og hensynsløs.

Mark kører eksempelvis aldrig over firs, men manden kører på sit højeste hele 170. Modsat forsigtige Mark, har han heller ikke et reservehjul i sin bil. Manden tager chancen, hvor Mark er påpasselig.

Manden går og giver udtryk for alle de ting, som Mark må fortrænge i sin daglige tilværelse. Han antyder også, at der i virkeligheden gemmer sig en masse grimhed under den pæne overflade hos mennesker som Mark:

– De er et pænt menneske. Men det er alligevel underligt, at alle vi pæne mennesker med vore pæne liv er så forfaldne til at slå hinanden ihjel. I pænhedens navn!

Manden konfronterer her Mark med den helt centrale fortrængning – menneskets civiliserede pænhed er kun en facade, vi stiller op overfor hinanden.