Analyse

Her har du et uddrag fra analysehjælpen:

Novellen er fortalt af en tredjepersonsfortæller. Det meste af tiden virker det, som om fortælleren er personbunden til snigskytten. Fortælleren har indre synsvinkel hos snigskytten, hvilket betyder, at fortælleren har adgang til snigskyttens indre tanker og følelser. Det kan vi bl.a. se her, hvor vi får indblik i hans tanker om forskellen på fjenden og de internationale journalister:

Han hadede muslimerne og kroaterne, men et eller andet sted respekterede han sine fjender. Han slog dem ihjel, men han sammenlignede sig med tyrefægtere, som han havde læst om og set i Spanien for 10 år siden, da han bare var 15 år. Tyrefægteren dræbte sin fjende, men respekterede ham samtidig. De var ligeværdige. Pressen opfattede han med foragt.

Her gengiver fortælleren snigskyttens tanker og følelser. Fortælleren beskriver situationen, som den tager sig ud fra snigskyttens perspektiv. Gennem det meste af novellen holder fortælleren sig til snigskyttens perspektiv. Vi ved kun det, som snigskytten ved. Det ændrer sig imidlertid til sidst i novellen, hvor snigskytten bliver skudt. Her løsriver fortælleren sig fra snigskyttens perspektiv:

Snigskyttens bevægelse op og ned fra bordet var blevet set af den kroatiske skytte i huset overfor. Han havde haft ham på kornet de sidste 30 sekunder. Han var ny, og samvittigheden havde endnu ikke gjort ham bange, så han skød.

Her viser fortælleren sig at være alvidende, ikke personbunden. Vi får nemlig oplysninger, som snigskytten ikke har haft indblik i. Snigskytten vidste ikke, at en kroatisk snigskytte havde ham på kornet. Han vidste heller ikke, at snigskytten var ny i faget og endnu uden samvittighedskvaler, der kunne få ham til at tøve på aftrækkeren. Det sidste er endda et lille eksempel på indre synsvinkel hos en anden person end hovedpersonen, hvilket er endnu et kendetegn ved en alvidende fortæller.