Sprog

Vi gennemgår her sproget i ”Tennis”. Vi kigger på, hvordan de mange bandeord i novellen er med til at gøre, at den sproglige stil er lav, og vi ser på, hvilken virkning den lave sproglige stil har. Vi kigger også på, hvorfor der ikke er benyttet billedsprog, men i stedet en del hverdagsmetaforik. Vi ser til sidst på titlen ”Tennis”.

Den sproglige stil er lav

Den sproglige stil i ”Tennis ” er lav. En lav sproglig stil er kendetegnet af talesprog og slang, hvor sætningerne er hverdagsagtige og lette at forstå. Lav sproglig stil er ofte brugt for at give læseren et indblik i det miljø og de personer, som novellen præsenterer.

Jegfortælleren Carstens sprog er generelt præget af lav sproglig stil. Hans sprog ligger tit op ad talesproget, som fx når han fortæller om Linda og gulddrengens tennisspil: ”en gang imellem smilede de til hinanden når de havde haft en rigtig hård duel eller sådan noget”. Udtrykket ’eller sådan noget’ er meget uformelt, og ikke noget man typisk skriver. Det er noget, man siger i stedet.

Carsten bruger også udtryk som ”lortecykel”, ”tossehår” og ”skidesvært”. Han bander generelt meget, og han taler ikke ret pænt om de andre personer eller sig selv i novellen. Han siger fx også ”Op i røven med ISO og Jørgen”, ”den fede idiot” og ”jeg havde ikke en skid at gøre hos hende, ikke en skid”.

Sproget i novellen kan også karakteriseres som lavt, fordi der ofte ikke er sat punktummer eller kommaer. Tegnsætningen mangler nogle steder, og andre steder er der sat komma, hvor man typisk vil sætte punktum. Vi møder allerede den specielle t...