Bertel Haarder kan ikke definere, om jeg er dansker eller ej

Opgaven om syn på danskhed fra skriftlig eksamen i Dansk A på GS fra den 19. maj 2020 tager udgangspunkt i debatindlægget “Bertel Haarder kan ikke definere, om jeg er dansker eller ej” af Daud Aron Ahmed. Indlægget er udgivet i Politiken og skrevet som respons på Bertel Haarders udtalelser om danskhed i en interviewserie fra Berlingske Tidende.

På de følgende sider får du et overblik over tekstens synspunkter, hvorefter vi går i dybden med kommunikationssituation, argumentation, appelformer og virkemidler. Det er nemlig de fokuspunkter, som opgaveformuleringen beder dig fokusere særligt på. Endelig giver vi dig også et bud på en fortolkning af teksten.

Dansk

Retorisk analyse

Hvis du har brug for mere hjælp, kan du læse vores generelle model til retorisk analyse.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra vores analyse af tekstens sproglige virkemidler:

Ordvalget giver et positivt indtryk af Ahmeds syn på danskhed

Igennem hele debatindlægget er Ahmeds ordvalg omhyggeligt designet til at præsentere Bertel Haarders definition af danskhed i et negativt lys og hans egen definition af danskhed i et positivt lys.

Bertels Haarders begreb om danskhed beskrives fx med negative gloser som “simpelt” (l. 13), “firkantet” (l. 37) og “overfladisk” (l. 51). Hermed antyder Ahmed, at Haarder har en begrænset forståelse af, hvad det vil sige at være dansker, og nu prøver at trække denne begrænsede forståelse ud over hele samfundet.

Omvendt bruger Ahmed en række positive gloser om dét syn på danskhed, som han selv fremlægger. Fx siger han, at danskheden er “kompleks” (l.11) og “fleksibel” (l. 54), og han kobler den sammen med de positivt ladede substantiver “solidaritet” (l. 44) og “fællesskab” (l. 45).