Forskellen på statistik og sandsynlighedsregning

Statistik og sandsynlighedsregning omtales ofte under ét, fordi de to områder er nært relaterede. Da de to begreber ofte optræder sammen, så kan det være svært at vide, hvad hvert af begreberne faktisk dækker over. Her giver vi en kort, overordnet forklaring af de to begreber og forskellen på dem.

Hvad er sandsynlighedsregning?

Sandsynlighedsregning er den gren af matematikken, der handler om beregning af sandsynligheder. Sandsynlighedsregning bruges bl.a. til at beregne chancer og risici. Fx benytter vi sandsynlighedsregning, når vi beregner sandsynligheden for, at slå to 6'ere med en almindelig terning, eller sandsynligheden for, at X ~ b(50,0.5) antager en værdi større end 30.

Inden for sandsynlighedsregning arbejder vi på samme måde, som inden for mange andre områder af matematikken: Vi opstiller antagelser, definitioner og hypoteser og udleder sætninger. Hvis vi fx antager, at en stokastisk variabel er binomialfordelt, så kan vi bevise en formel for sandsynligheden for forskellige udfald.

Hvad er statistik?

Statistik er et område, der handler om at indsamle, organisere, præsentere, analysere og fortolke observationer (data). Statistik opdeles typisk i to typer:

Deskriptiv statistik (eller beskrivende statistik): Når vi beskriver, opsummerer og præsenterer observationer, så er der tale om deskriptiv statistik.

Deskriptiv statistik handler udelukkende om at beskrive observationer og ikke om at generalisere på baggrund af observationerne. Hvis vi fx slår 10 gange med en terning og derefter bestemmer hyppigheden af hvert udfald og typetallet, så er der tale om deskriptiv statistik. Hvis vi fx benytter observationerne til at vurdere, om der er tale om en symmetrisk terning, så er der ikke længere tale om deskriptiv statistik, men derimod inferentiel statistik.

Inferentiel statistik (eller analyserende statistik): Når vi analyserer og fortolker på baggrund af vores observationer, så er der tale om inferenti...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind