Længde
Hvor lang skal opgaven være?
Længden på en SRO skal være 6-8 normalsider. En normalside er 2400 anslag incl. mellemrum. I sidetallet tæller forsiden, indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste, figurer, tabeller og bilag ikke med. Det er kun din tekst i selve opgaven, der tæller. Ud af de 6-8 normalsider indgår også dit resumé, som skal være på 10-20 linjer.
Det er vigtigt, at du overholder kravene til omfang. Hvis du afleverer en opgave, som er kortere end 6 sider, så vil du typisk ikke have fået en ordentlig dybde i din besvarelse. Hvis du skriver mere end 8 sider, så har du ikke formået at afgrænse din besvarelse. Begge dele vil tælle markant ned i vurderingen af din opgave.
Tæl sidetal op i Word
Du kan tælle sidetal op i Word. Du skal starte med at markere de sider, som skal indgå i optællingen. Derefter går du til menuen ”Gennemse” og...