Personer

Fortælleren 

Novellen ”Søndag morgen” har en unavngiven jegfortæller, der også er novellens hovedperson. Fortælleren er en kvinde. Det er dog først noget, vi finder ud af et stykke inde i novellen, nemlig da kvinden tænker, hvordan det ville være at være gravid. 

Senere finder vi også ud af, at kvinden er indvandret til Danmark sammen med sin mand. De er flygtet til danmark på grund af problemer i hjemlandet. Vi får nemlig at vide, at hendes mand vil komme i fængsel, hvis de tager tilbage. I Danmark arbejder hun på et hotel for at tjene penge, så de måske kan vende tilbage til hjemlandet. Men alt det ved vi ikke noget om, når vi første gang læser novellen.

Novellen har fokus på fortællerens følelser

I begyndelsen kender vi ikke fortællerens køn, alder eller etnicitet. Vi hører kun om, hvordan fortælleren har det: 

Jeg har det, som om jeg heller ikke selv findes. Da jeg hører en støj i det fjerne og fornemmer lyden af mit eget åndedræt, bli'r jeg helt lettet. Jeg er her endnu. Jeg lever stadigvæk.

Fortælleren kan altså næsten ikke kan mærke sig selv. Det er lydene uden omkring hende, der bekræfter hende, at hun er i live. Vi kan sige, at hun befinder sig i en identitets...