Komposition

Novellen er fortalt fra et nutidsplan

Novellen ”Søndag morgen” er fortalt i nutid. På nutidsplanet ligger fortælleren (kvinden) i sin seng og venter på sin mand.  Her bliver hun liggende gennem hele novellen. Novellen veksler mellem nutidsplanet, hvor fortælleren ligger i sin seng, og fortællerens tanker, der giver os indblik i hendes baggrund. 

Handlingen på nutidsplanet varer kun kort tid. Det kan vi se på lydene fra radioen hos kvindens underbo. Fortælleren hører nemlig først musik, så en radioavis og derefter musik igen. Vi kan altså regne ud, at den fortalte tid højst varer en halv times tid en søndag morgen.

Ud fra fortællerens tanker kan vi se en opdeling i novellen: 

Den første del har fokus på nuet, hvor fortælleren ligger i sin seng. Her reflekterer fortælleren over stilheden og sin egen eksistens. 

Den anden del har fokus på manden. Her følger kvindens tanker manden, der går tur på havnen. Her hører vi også om forholdet mellem manden og kvinde og får viden om deres fortid. Fortællens skift i fokus sker med ordene: “Han er ude.” På dette tidspunkt ...