Jeg vælger Valencia

Opgaven om sociale mediers indflydelse på relationer mellem mennesker fra HF-eksamen i Dansk A fra den 4. juni 2020 tager udgangspunkt i novellen “Jeg vælger Valencia”. Tine Høegs novelle har en temmelig atypisk komposition. Teksten tematiserer nogle af de problemer, der kan være ved at bruge sociale medier i vores relationer til hinanden. 

På de følgende sider får du et resumé af novellen, hvorefter vi går i dybden med personkarakteristik og komposition. Det er de to fokuspunkter, som opgaveformuleringen særligt beder dig fokusere på. Endelig giver vi dig også et bud på en fortolkning af novellen. Dermed får du et godt udgangspunkt for at kunne besvare opgaven.

Novelleanalyse

Denne analysemodel til noveller er tænkt som en hjælp til dig, der skal analysere en novelle i dansk. Den kan bruges som inspiration til alle typer af noveller, og den er god, uanset om du skal skrive opgave eller skal til eksamen.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag af vores analyse:

Kompositionens forløb viser, hvordan vi sårer hinanden online

De mange tekstbidder i kompositionen, som handler om hovedpersonens skriverier med mænd, tegner både et billede af hende, men tematiserer samtidig, hvad der er galt med vores opførsel online, når vi leder efter kærligheden. 

I begyndelsen virker hun hensynsfuld 

Det første indtryk, vi får af hovedpersonen, kommer i form af en besked fra fyren Tobias i de første linjer:

Fuck, hvor har det været sygt nederen at være ked af det den sidste måned pga. dig. 

Kære Tobias. Jeg er virkelig ked af, at du har det sådan. Jeg er også ked af, at det sluttede på en underlig måde. Jeg håbede, at det ville falde på plads indeni, og at mavefornemmelsen ville blive rigtig. Jeg ved ikke, hvad jeg mere skal sige. 

Det ved jeg heller ikke. (l. 1-6)

Tobias er tydeligvis både vred og trist over, at hun har gjort en ende på deres relation. Modsat hende er han blevet forelsket, og nu er han ulykkelig på grund af hende. Hovedpersonens svar virker venligt og medfølende her. Især i betragtning af at det ikke er unormalt helt at lade være med at svare på diverse datingsites, i Messenger og lignende. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind