Skriftlig fremstilling

Prøven i skriftlig fremstilling i 10. klasse varer 2 timer. Du får et digitalt prøveoplæg med tre opgaver i forskellige skrivegenrer. Du skal vælge én af opgaverne. Din opgave bedømmes af en lærer fra en anden skole, og du vil få en karakter for den. 

Opgaverne er genrer og opgavetyper, som du kender fra 9. klasse. Forskellen er, at du har mindre tid til rådighed. I 9. klasse har du 3,5 time, i 10. skal du klare opgaven på 2 timer. Derfor skal du regne med at skrive en kortere besvarelse. 

Vi har lavet en grundig vejledning til prøven i skriftlig fremstilling. I vejledningen får du tips og hjælp til at forberede dig før prøven, og hvordan du får det bedste ud af selve prøven. I vejledningen finder du også detaljeret hjælp til, hvordan du skriver gode opgaver i de forskellige genrer og opgavetyper, du kan møde ved prøven.