Læsning og retskrivning

Her får du hjælp til læseprøven og retskrivningsprøven i skriftlig dansk for 9. klasse. De er begge del af afgangsprøven og tæller med i dine karakterer. Vi viser dig, hvordan du kan forberede dig før prøven. Du får også nogle redskaber til at klare dig godt under prøven.

Retskrivningsprøven

Retskrivningsprøven er den første del af prøven i skriftlig dansk. Du har en time til denne del. Prøven består af to diktater og nogle opgaver i retskrivning. Prøven er digital og foregår på testogprøver.dk, så du tager altså prøven ved en computer. 

Ved prøven må du bruge både trykte og elektroniske ordbøger. Hvis du har Dansk som andetsprog, må du også medbringe en ordbog, som kan oversætte mellem dit modersmål og Dansk. 

Du må ikke bruge elektroniske ordbøger, internetsider eller programmer, som har indbygget stavekontrol eller automatiske ordforslag. 

Oplæsningsdiktat

I den første diktat (a) skal du skrive alle ord og tegn fra en kort tekst, som din lærer læser op. Du bliver kun bedømt på nogle af ordene, men du får ikke at vide, hvilke det er. 

Efter diktaten får du lidt tid til at rette din besvarelse, hvor du må bruge din ordbog.

Indsætningsdiktat

I den anden diktat (b) skal du skrive de manglende ord på linjerne i den tekst, som din lærer læser op. Her bliver du bedømt på alle ord, du skriver. 

Efter diktaten får du lidt tid til at rette din besvarelse, hvor du må bruge din ordbog.

Opgaver i retskrivning

Til sidst skal du løse opgaverne i retskrivning. Det er blandede spørgsmål, som typisk handler om at sætte komma, skelne mellem ét eller flere ord, finde ords rigtige form og rette fejl i en tekst.

Sådan forbereder du dig bedst til retskrivningsprøven

Øv dig på dine typiske fejl

Prøverne vil som regel handle om mange af de samme fejltyper. Det skyldes, at mange elever begår den samme slags fejl. Du skal finde ud af, hvad dine stærke og svage sider er i forhold til de typiske fejl. Derefter skal du øve dig på de svage sider. 

I skemaet kan du se nogle af de mest almindelige. Hvis du vil se e...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind