Islam og kristendom

På de følgende sider vil vi sammenligne de to religioner islam og kristendom ud fra følgende emner:

Vær opmærksom på, at vi tager udgangspunkt i sunni-islam og i folkekirkens kristendomsforståelse, som er evangelisk-luthersk.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra vores sammenligning af islam og kristendommen:

Forskelle i menneskesynet

Den væsentligste forskel på menneskesynet i de to religioner er, at mennesket i kristendommen tænkes at være skabt i Guds billede og “kun lidt ringere end Gud”. En sådan tankegang er fuldstændig fraværende og utænkelig i islam, hvor intet kan have nogen lighed med Gud eller på nogen måde ligne ham. I islam er mennesket den højeste skabning, men ligner ikke Gud.

En anden forskel i menneskesynet hænger sammen med syndefaldet. Myten om, at Adam og Eva var ulydige mod Gud findes både i islam og kristendommen, men opfattes meget forskelligt med store konsekvenser for menneskesynet: I islams opfattelse af syndefaldet er det blot et udtryk for, at mennesket kan blive vildledt og fristet af Satan og derfor har brug for Guds vejledning om rigtigt og forkert. I kristendommen er syndefaldet udtryk for en grundlæggende fejl hos mennesket: Det har en syndig natur og er ude af stand til at leve et syndfrit liv.

På den ene side værdisættes mennesket højest i kristendommen, fordi det ligner Gud og er skabt i hans billede. På den anden side er mennesket grundlæggende syndigt iflg. kristendommen, mens det kan holde sig fri af synd ifølge islam.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind