Sprog

Digtet begynder med et ”og”

”Rejseminder” starter med et ”og”. Det virker overraskende, for ’og’ er en sideordningskonjunktion. Sideordningskonjunktioner som ’og’ forbinder normalt det, der står før ’og’ med det, der står efter. Den funktion kan ordet ikke have her, hvor der ikke står noget før ’og’:

Og det var paa Skanderborg Station,
der blev mine Tanker forfløjne.

Man kan argumentere for, at det lille ’og’ er overflødigt. Det ville ikke forstyrre meningen, hvis man fjernede ordet. Det er måske ikke helt rimeligt, for ordet har alligevel en virkning, selvom det ikke har den store betydning. 

Ordet får det til at virke, som om digtet allerede er i gang, inden det begynder. Det giver en fornemmelse af, at det lyriske jegs tanker allerede har rejst om...