Rejseminder

I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere digtet ”Rejseminder” af Sophus Claussen. Digtet er udgivet i digtsamlingen Pilefløjter i 1899.

Vi gennemgår de vigtigste elementer i digtet, som det er godt at have med i analysen. Vi hjælper dig også med at fortolke og perspektivere det. Du får også resumé og arbejdsspørgsmål, som kan hjælpe dig godt i gang med digtet.

Desuden kan du høre vores podcast, hvor vi går endnu mere i dybden.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Der er en del blomstermetaforer

Digtet indeholder en masse metaforer, der beskriver unge pige som blomster. Pigen på station dufter af ”Blomster, Viol og Reseda,” i jegets drømme. Den association bygger jeget senere videre på i en metafor:

pyntelig blomstrer den stærke Reseda
i Faderens lille Have.

Her er blomsten reseda en metafor for borgerskabets unge piger, som ikke får lov til at blomstre udenfor fædrenes haver – fædrene vil med andre ord ikke lade dem udleve deres seksuelle drifter. 

Mod slutningen af digtet genbruger jeget blomstermetaforen. Her bliver blomsternes duft en metafor for minderne om de piger, der vækkede jegets begær i ungdommen:

Men disse Blomster fra unge Aar,
dem sankede jeg til Dynge;
og naar jeg mærker den flygtige Duft,
begynder mit Blod at synge

Blomsten er en meget udbredt metafor for det kvindelige. Faktisk er metaforen så udbredt, at den er tæt på at være en kliché. Jeget støtter sig så overdrevent til metaforen, at det kommer til at virke som en bevidst leg med klichéen. 

Blomsten er samtidig et traditionelt vanitassymbol – altså et symbol på altings forgængelighed. Selv de smukke blomster visner og forgår, og det samme sker med den smukke ungdom.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Rejseminder

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.