Her kan du høre en podcast om Anders Bodelsens novelle ”Rama Sama”. Podcasten hjælper dig med at analysere og fortolke novellen.
Vi går i dybden med teksten, så du kan få en god start på dit arbejde med den. Du kan høre mere om dette:
Kasper (ph.d. i Litteraturhistorie)
Det er en klassisk, personbunden tredjepersonsfortæller, som er tæt på drengen, og en del af historien er fortalt gennem indre synsvinkel hos ham. Men der også noget, hvor er vi sådan er uden for og får ham og hans værelse beskrevet udefra. Men rigtigt meget af det er tæt på drengens bevidsthed.
Derudover kan man i forlængelse af kompositionen lægge mærke til skiftet mellem datid til nutid til sidst. Der er det, som om nutidsformen netop markerer, at drengen har fået en ny indsigt, som er den, der gælder nu. Altså han har bevæget sig fra et punkt i fortiden, hvor han er også sådan lidt modvillig.
Han vil faktisk ikke gennemgå udviklingen til en start. Faren præsenterer fikserbilledet for ham som noget sjovt. Noget, han som barn var optaget af og rigtigt godt kunne lide. Kom nu og prøv nu. Så siger faren til moren, at det er, som om drengen ikke rigtigt er interesseret i det.
Da de går ud af værelset, så samler drengen alligevel bogen op og kigger også på nogle andre bøger, han har liggende. Han bliver så alligevel nysgerrig og gennemgår udviklingen på egen hånd. Det fører ham frem til den erkendelse, som så står i nutid.
Ja, det spejles jo af Robinson Crusoe-billedet, ved at han egentlig går i faderens fodspor, men han må gå vejen alene. Der står også, at forældrene havde ”længe vidst”, eller det havde længe været synligt for dem, hvor Rama Sama var, og nu er han så selv kommet frem til at se det.
