På de næste sider får du hjælp til at analysere ”Rama Sama”. Novellen er skrevet af Anders Bodelsen og udkom i 1967 i novellesamlingen Rama Sama.
Der er henvisninger til syndefaldsmyten
Novellen indeholder flere diskrete henvisninger til Bibelens syndefaldsmyte. Syndefaldsmyten er fortællingen om, hvordan Adam og Eva blev smidt ud af Edens Have, fordi de trodsede Guds forbud og spiste af frugterne fra Kundskabens Træ. Frugten gav dem nye kundskaber – de blev bl.a. bevidste om deres egen seksualitet.
I litteraturen bliver syndefaldsmyten ofte brugt som baggrund for fortællinger om overgangen mellem barndommen og voksenlivet. Det kan i også finde flere eksempler på i ”Rama Sama”. Et eksempel er, at kvarterets børn leger skjul i en have nær drengens værelse:
I en have nær ved blev der leget skjul, nogen råbte hundrede-nukommer-jeg, så var der i lang tid ikke en lyd, så hørte han dem komme løbende og råbe krone-for-mig.
Adam og Eva forsøgte også at gemme sig for Gud i Eden Have, efter de havde spist fra Kundskabens Træ. Gemmelegen henviser på den måde til syndefaldsmyten, hvilket er med til at understrege novellens tematik. Derudover er det værd at bemærke, at Rama Samas skikkelse på fikserbilledet er udgjort af en skov:
Midt i det tomme landskab, på tværs, stod eller svævede Rama Sama. Han var skoven, hans ene arm var et næs ud i søen, benene fordelte sig på hver side af en lille skovkirke.
Rama Sama er altså tegnet med træer – hans billede har samme funktion for drengen, som Kundskabens Træ havde for Adam og Eva.
