Sprog og symboler

Sproget er voksent og reflekterende 

Fortælleren har ofte indre synsvinkel hos drengen, men det smitter ikke af på novellens sprog. Selvom verden ofte bliver set via drengens perspektiv, er novellens sprog meget voksent og reflekterende. 

Fortælleren gengiver ikke bare barnets tanker, men udlægger dem og reflekterer over dem. Derfor er novellens abstraktionsniveau meget højere, end man ville forvente det hos et lille barn. Et eksempel er her, hvor fortælleren reflekterer over den angst, som drengen føler, inden han endelig finder Rama Sama:

Foruden dette forstod eller anede han allerede noget mere: Rama Sama var ikke uhyggelig selv. Det uhyggelige var kun inden i én, og måske kun lige i det øjeblik man ikke længere kunne udskyde at se Rama Sama. Det uhyggelige var ikke det, man så; det uhyggelige var at se; og alleruhyggeligst var at være lige ved at se. Det uhyggeligste øjeblik var lige før. Bagefter – dette var i det mindste, hvad han håbede – bagefter ville der ikke for alvor være noget at være forskrækket over.

Det er nok fortælleren, der forstår det, som drengen kun...