Analyse

På de næste sider får du hjælp til at analysere ”Raftehegn”. Novellen er skrevet af Kim Fupz Aakeson og udkom i 2011 i novellesamlingen Jeg begyndte sådan set bare at gå.

Vi har fokus på følgende punkter i analysehjælpen:

Hvis du har behov for mere hjælp til at komme i gang med analysen på egen hånd, anbefaler vi, at du læser vores generelle vejledning til novelleanalyse:

Novelleanalyse

Denne analysemodel til noveller er tænkt som en hjælp til dig, der skal analysere en novelle i dansk. Den kan bruges som inspiration til alle typer af noveller, og den er god, uanset om du skal skrive opgave eller skal til eksamen.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag af analysehjælpen:

Slutningen er nedslående

Efterfølgende går far og søn ud for at bygge hegnet færdigt. Jegfortælleren bemærker, at moren kigger ud på dem gennem soveværelsesvinduet:

Jeg ved ikke om hun kunne se mig, det var som om hun kunne, det var som om vi så på hinanden og ikke kunne komme fri.

Moren og sønnen føler sig altså fanget i familiens usunde dynamik. Det bliver understreget endnu engang, da hegnet er færdigt. Jegfortælleren befinder sig på ydersiden af hegnet, hvor han netop har banket det sidste søm i. Faren beder ham om at komme ind i haven igen:

»Kommer du?« spurgte han og lagde en hånd på overkanten af hegnet, det betød vel at jeg skulle klatre over og ikke gå hele vejen udenom. Han gentog det: »Kommer du?« Jeg vendte mig og gloede ud over markerne, den grønne bræmme hvor skoven begyndte, jeg kunne se helt ud til motorvejen, bilernes lygter, små langsomme lys i det mørke der var på vej, folk der skulle andre steder hen.

Jegfortælleren vender sig om og kigger ud mod resten af verden. Han  har lige været med til at bygge et hegn omkring det voldelige hjem, som beskytter mod nysgerrige blikke. Han har ikke lyst til at kravle tilbage. Han drømmer sig langt væk, mens han kigger på bilerne, der kører forbi på motorvejen i horisonten. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind