I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere og fortolke novellen ”Raftehegn”. Novellen er skrevet af Kim Fupz Aakeson i 2011 og udgivet i novellesamlingen Jeg begyndte sådan set bare at gå.
Analysehjælpen her er perfekt til dig, som skal arbejde med novellen i en opgave eller et oplæg. Du kan også bruge den, hvis du vil være ekstra godt forberedt til en time.
Moren
Moren er offer for farens vold. Det er tydeligt, at hun ikke nærer nogen kærlige følelser til faren. Hun er i hvert fald ikke begejstret for hans idé om at bygge et raftehegn omkring haven:
»Vi skal have et rigtigt hegn,« sagde min far. »Raftehegn er rigtigt hegn.« »Nå,« sagde min mor, ikke andet. Hun var kommet ud med en trøje om skulderen for at se på bunken af rafter. Hun frøs og holdt om sig selv med begge arme. De så ikke på hinanden.
Måske forstår moren, at hegnet skal skærme hjemmet mod nysgerrige blikke, så farens voldelige opførsel ikke bliver opdaget.
I novellens vendepunkt bliver moren overfaldet af faren. Hun har nemlig udtryk lidt irritation over, at de har slæbt en masse bark og snavs med ind i huset. Det er en lillebitte ting, men det får faren til at miste besindelsen:
Så smed han kniven og gik ud, jeg hørte ham slå døren op ind til soveværelset, jeg hørte ham knalde den i, jeg hørte ham råbe noget af det sædvanlige, jeg hørte da hun faldt og da hun begyndte at græde. Så blev der stille, han kom ud i køkkenet igen og var helt rolig.
I novellens slutningen bemærker jegfortælleren, at moren stirrer tomt ud ad soveværelsesvinduet. Vi fornemmer, at hun drømmer sig væk fra den voldelige far, ligesom jegfortælleren...
