Analyse

Her får du hjælp til analyse af “Purusha-hymnen” fra Rigveda X, 90. Teksten stammer fra vedatidens religion, som er forløberen for hinduismen. Vi ser bl.a. nærmere på hymnen som skabelsesmyte, offerhandlingens betydning og tilblivelsen af de fire samfundsklasser (varnaer/kaster).

NB: Hvis du læser “Purusha-myten” som en del af arbejde med kastesystemet, kan du gå til afsnittet: De fire samfundsklasser skabes (varnaer/kaster). 

Purusha er et guddommeligt urmenneske, som ofres

I begyndelse af hymnen får vi præsenteret det kæmpestore urvæsen, Purusha:

Tusindhovedet er Purusha, tusindøjet, tusindfodet. Han dækkede jorden overalt og rakte derud over ti fingerlængders mål.
Purusha er alt det som var, som er og kommer, endog herre over det udødelige [...].
Så stor er hans storhed, og større endnu er Purusha. En fjerdedel af ham er alle væsener, tre fjerdedele af ham hvad der er udødeligt i himlen. (v. 1-6) 
(Fra “Rigveda: Purusha-hymnen”, tekst 29 i Hinduismen, A. Poulsen)

Navnet Purusha betyder ‘mand’ eller ‘menneske’, og derfor er det oplagt at opfatte ham som et kæmpestort urmenneske, som var til før alt andet. Vi hører, at han er “Tusindhovedet [...], tusindøjet, tusindfodet” og “dækkede jorden overalt” (v. 1). Så han ligner i princippet et menneske, bare i en mytisk, kæmpemæssig udgave.

Purusha er også et guddommeligt væsen. Det ses ved hans enorme størrelse og især ved, at han kaldes “herre over det udødelige” (v. 3). Kun et guddommeligt væsen kan være det udødeliges hersker, fordi det udødelige netop er guddommeligt.

Det er vigtigt, at Purusha er guddommelig, for det betyder, at hele verden er guddommelig. Purusha er nemlig “alt det s...