Adfærdspsykologi

Her kan du se, hvordan man kan lave en casebesvarelse ud fra adfærdspsykologi. Eksemplet handler om casen ”hvorfor ryger Nille?”.

Du kan bruge denne casebesvarelse til følgende:

  • Som inspiration til at skrive din egen casebesvarelse, hvor du skal benytte adfærdspsykologi
  • Som eksempel på, hvordan du generelt kan strukturere en casebesvarelse i psykologi
  • Som inspiration til, hvordan du kan anvende adfærdspsykologisk teori i en analyse.
  • Som inspiration til, hvordan du kan besvare cases, der ligner ”hvorfor ryger Nille?”

Adfærdspsykologi kaldes også nogle gange for behaviorisme (behavior=adfærd). Når du skal lave en adfærdspsykologisk besvarelse af casen, kan du bruge tre tilgange. Hvis nogle bestemte handlinger er en reaktion fra noget, der sker i situationen, skal du bruge teorien om klassisk betingning.

Du skal bruge teorien om klassisk betingning i for eksempel følgende tilfælde: Et barn bliver forskrækket (reaktionen), hver gang han ser en hvid kanin (årsagen til reaktionen). Grunden til, at han bliver forskrækket er, at hver gang han tidligere har set en hvid kanin, har der været en høj ubehagelig lyd. Han knytter derfor hvide kaniner til noget ubehageligt. Det handler altså om barnets reaktion på en stimulus.

Hvis handlingerne har en bestemt konsekvens, skal du bruge den teori, der kaldes ”operant betingning” (operans = at få noget til at virke, det modsatte af respons). Operant betingning kaldes også nogle gange for instrumentel betingning. Det handler om at gøre noget, for at få noget andet til at ske. For eksempel et barn, der lærer at gøre noget bestemt alt efter, om han bliver belønnet eller straffet for sine handlinger. Opdragelse handler tit om operant betingning.

Hvis der er nogen, der gentager andres adfærd, skal du bruge social indlæringsteori. For eksempel hvis en dreng slår på en dukke, fordi han har set en voksen gøre det.

Du kan læse mere om adfærdspsykologi / behaviorisme i Studienets noter til psykologi.

Indledning

Rygning hos unge er stadig et problem i Danmark i dag. Selvom der er sket mange ændringer i, hvor man må ryge, er der stadig en del, der gør det. Hvordan kan man forklare denne adfærd psykologisk?

Hvis der bare var tale om en biologisk afhængighed, burde alle jo skifte til de mindre farlige nikotintyggegummi eller nikotinplastre. Men det gør de ikke. Ifølge adfærdspsykologien kan det forklares ud fra de konsekvenser, som rygningen ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind