[0]

Prinsessen på ærten

I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere og fortolke eventyret “Prinsessen på ærten”. Eventyret er skrevet af H.C. Andersen i 1835.

Eventyret handler om en prins, der har svært ved at finde sig en rigtig prinsesse. En mørk og stormfuld nat banker en prinsesse på byporten, og hun får mulighed for at bevise, at hun er en rigtig prinsesse ved at sove på en ært, der er gemt under en masse dyner og madrasser. 

Du får resumé og arbejdsspørgsmål, som kan give dig en god start med teksten. Så gennemgår vi de centrale elementer i analysen. Til sidst får du hjælp til at fortolke eventyret med flere forskellige metoder. Du kan også lytte til vores podcast, som går i dybden med teksten.

Her kan du læse vores generelle råd om brugen af analysehjælp.

Her kan du se et uddrag fra analysehjælpen:

Eventyret udspiller sig på en ubestemmelig tid, som man ofte kalder for eventyrtid. Det er den slags ubestemmelighed, som ofte bliver markeret med formlen ”Der var engang”. Eventyret udspiller sig også på et ikke nærmere angivet sted. Denne ubestemmelighed er typisk for eventyr. Det kan tolkes som et udtryk for, at eventyr forsøger at sige noget alment, som ikke er bundet til en bestemt tid eller et bestemt sted. 

Derudover er de flade, stereotype personer også typiske for eventyrene. De er ikke realistiske, nuancerede personer, men snarere typer, som er udtryk for generelle træk ved mennesket. 

Det er typisk, at eventyrmiljøerne er befolkede af prinser og prinsesser, konger og dronninger. Prinsessen på ærten bliver hele tiden kaldt for en prinsesse, men ved første øjekast virker hun ikke særligt kongelig. Hun ankommer til byporten alene til fods i uvejr, nærmest som om hun er en fattig tigger. På den måde leder hun også tankerne i retning af ønskedrømmen om social opstigning, som er et tema i mange folkeeventyr, fordi den sociale mobilitet var så lav i middelalderens samfund. 

Endelig er den ømskindede prinsesse også en type, som er at finde i mange folkeeventyr. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Prinsessen på ærten

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.