Sprog og eventyrtræk
Sprog og symbolik
Her ser vi nærmere på de sproglige virkemidler og symbolikken i eventyret.
Der er talesprogstræk, som minder om de mundtlige folkeeventyr
Fortælleren i ”Prinsessen på ærten” benytter sig af et sprog, der har en del talesprogstræk. Et eksempel er her:
En aften blev det da et frygteligt vejr; det lynede og tordnede, regnen skyllede ned, det var ganske forskrækkeligt! Så bankede det på byens port, og den gamle konge gik hen at lukke op.
Det lille ”da” er med til at give sproget en uformel, talesprogsagtig klang. Der er også andre eksempler på, at fortællerens stil nærmest er sludrende:
Men gud hvor hun så ud af regnen og det onde vejr! Vandet løb ned af hendes hår og hendes klæder, og det løb ind af næsen på skoen og ud af hælen, og så sagde hun, at hun var en virkelig prinsesse.
Det talesprogsagtige præg leder tankerne i retning af den mundtlige fortælletradition, som de gamle folkeeventyr var en del af.
Det pudsige er, at hvis man læser nedskrivningerne af de gamle folkeeventyr, så vil man ikke se den slags talesprogsagtige træk i teksterne. De er snarere skåret helt ind til benet med minimale formuleringer, formelsprog og gentagelser, som gør dem lettere at huske. Fortælleren benytter sig da også af den slags formler, f.eks. ”Der var engang...
