Opgaven om portrætter i dokumentarfilm fra Dansk A på STX 11. august 2021 tager udgangspunkt i dokumentarfilmen Krigsfotografen, der er instrueret af Boris Benjamin Bertram i 2019. Her får du hjælp til at analysere de centrale træk i dokumentarfilmen. Vi kommer ind på følgende.
Hvis du har brug for mere hjælp til analysen, kan du bruge vores vejledning til analyse af dokumentarfilm.
Hjemmevideoen er autentisk, men bliver brugt til at understøtte filmens iscenesættelse
Filmen bruger en gammel hjemmevideo, som viser Jan Grarup, der kommer hjem til sin kone og sine tre små børn [09:53-10:40]. Vi må formode, at han vender hjem far en opgave som krigsfotograf.
Hjemmevideoen er autentisk, selvom den virker så idyllisk, at man næsten skulle tro, det var iscenesat. Det er en smuk sommerdag, og han bliver løbet i møde af sin kærlige familie – to små, nøgne børn, en lille hund og hans kone, der bærer et tredje barn i sine arme. Gensynets glæde er stor hos alle, og børnene bliver glade for de gaver, han har med til dem. Klippet viser, hvordan Jan Grarup engang levede et idyllisk kernefamilieliv.
Hjemmevideoen er placeret mellem to klip fra nutiden, der afviger kraftigt fra hjemmevideoens idyl. Inden hjemmevideoen ser vi et interview med Grarup, hvor han fortæller, at børnene nu er flyttet ind hos ham, fordi hans ekskone er dødeligt syg af kræft – altså kvinden, som han var gift med på hjemmevideoen.
Efter hjemmevideoen bliver der klippet til et aftensmåltid, hvor Jan Grarup og familien spiser pizza og drikker cola. Det er et måltid, som ikke udstråler den samme energi og overskud som familiesituationen i hjemmevideoen.
