Komposition

Der er en rammefortælling

Novellen begynder i en rammefortælling, som foregår i nutiden. Rammen bliver dog først for alvor tydelig, når vi har læst novellen til ende. Novellen begynder nemlig bare med, at jegfortælleren forklarer, at han altid har hadet Peter Plys:

Jeg har altid hadet Peter Plys. På en eller anden måde har „den lille fyr“, som min lærerinde i første klasse kaldte ham, eller „plysbjørnen“ som min mor sagde, altid givet mig kvalme.

Det er begyndelsen på en tankerække, som fører tilbage til barndomserindringen om et muligt samleje med storesøsteren, da jeget var barn. Det er først i novellens slutning, at vi forstår, at der var noget i nutiden, som mindede jeget om hans had til Peter Plys:

Først lidt efter at jeg var gået fra spejlet, hvor jeg havde stået og redt mig, gik det op for mig, hvo...