[0]

Peter Plys

I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere og fortolke novellen “Peter Plys”. Novellen er skrevet af Klaus Rifbjerg i 1964 og udgivet i novellesamlingen Og andre historier.

Novellen handler om en jegfortæller, som forsøger at få klarhed over, om han faktisk gik i seng med sin storesøster som barn.

Du får resumé og arbejdsspørgsmål, som kan give dig en god start med teksten. Så gennemgår vi de centrale elementer i analysen. Til sidst får du hjælp til fortolkningen. Du kan også lytte til vores podcast, som går i dybden med teksten.

Her kan du læse vores generelle råd om brugen af analysehjælp.

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

En tredje barndomserindring hænger sammen med de to foregående. Det er erindringen om den teddybjørn, som jegfortælleren sov med, da han var barn. Jeget mindes, at han en nat havde et voldsomt mareridt om bamsen, hvorefter han aldrig kunne sove med den igen:

I min tidligste barndom havde jeg virkelig som kæledyr en bamse. Om natten boede den hos mig i sengen, men kun til en ganske bestemt nat. Fra et jammerligt kaos af mareridt, der indebar et rovdyrs uafrystelige nærhed, dets lyd og stank og som afsluttedes med, at jeg måtte fortæres af et vældigt, stridhåret uhyre og slæbtes gennem lange indvendige gange, hvor lange gribere stak ud fra væggene og kradsede mig i ansigtet, vågnede jeg op og fandt mig selv liggende med ansigtet presset hårdt ind mod legetøjsbamsens krop. Jeg for væk fra den med et sidste hyl, smed den ud over sengekanten og lå rystende tilbage i mørket.

Det er tydeligt, at mareridtet hænger sammen med samlejet med søsteren. Det handler om et ”stridhåret uhyre”, hvilket leder tankerne i retning af jegets besættelse af kønsbehåring. Man behøver heller ikke at være den store freudianer for at regne ud, at de ”lange indvendige gange”, som han bliver slæbt igennem i drømmen, er et billede på det kvindelige køn. 

Vi kan altså tolke det, som om mareridtet er en reaktion på samlejet med – eller måske rettere overgrebet af – søsteren. Det er dog også muligt at tolke det i en lidt anden retning. Vi kan nemlig ikke være helt sikre på, at jeget faktisk har været i seng med sin søster. Han ved det ikke engang selv. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Peter Plys

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.