Filmversionen

Filmen er kun baseret på bind 1 ud af 4 i romanserien

Filmen Pelle Erobreren (1987) er instrueret af Bille August. Den er en filmatisering af det første bind - kaldet Barndom - i Martin Andersen Nexøs firebindsværk om Pelle. Filmen skildrer, hvordan drengen Pelle og hans far, “Lassefar”, ankommer som fattige, svenske indvandrere til Bornholm i slutningen af 1800-tallet. 

Lasse har fyldt sin søn med urealistiske forestillinger om, hvor skønt livet er i Danmark, men virkeligheden viser sig at være en anden. Far og søn bliver ansat som landarbejdere på Stengården, hvor livet er præget af ydmygelser, elendighed og knuste drømme. I filmens slutning drager Pelle dog ud i verden for at søge lykken.

Stengården skildres som et ulykkeligt, rædselsvækkende sted

Mange af filmens scener udspiller sig på Stengården, der ejes af proprietær Kongstrup og hans frue. Stengården er lige så hårdt et sted, som navnet antyder, og filmen fremstiller på flere måder gården som et ulykkeligt og usundt sted.

Fruen siger næsten profetisk til Pelle: “Ingen har det godt på Stengården. Her bliver alt til ulykke.” (49:40-49:45). Stedets frue taler af erfaring: Kongstrup er kronisk utro med unge kvinder, mens hun må drukne sorgen og længslen efter et barn med alkohol. Magtforholdet mellem de to ægtefæller vises med farvesymbolik: Kongstrup har typisk en livligt rød vest på, mens fruen har en trist grå kjole på. Derudover høres fruens klageskrig ofte om natten og fungerer som et næsten gyserlignende virkemiddel i filmens lydspor.

Stemningen på gården bliver endnu mere horror-agtig, da fruen til sidst træder i karakter og kastrerer sin ægtemand for hans utroskab. Herefter er magtforholdet mellem ægtefællerne vendt på hovedet. Det vises igen med farvesymbolik: Nu er herren i afdæmpet, mørkt tøj, mens fruen er i rød kjole. I samme scene siger hun metaforisk: “Jeg kan nu bedst lide den fugl, der...