Barndom

Her kan du læse et uddrag af analysehjælpen

Selvom Pelle ikke er ret gammel, må han arbejde for føden som røgterdreng. Det er et ensomt job for en lille dreng at sidde langt ude på marken med dyrene hele dagen. Vi hører da også, at “det kneb for ham at være borte fra Faderen”. Men det sværeste i arbejdet med kvæget er, når Pelle skal drive de sultne dyr ud på græs. De vil nemlig hellere stoppe på vejen og æde af kornet, og de ignorerer både hans råb og spark: “Lille var han, og det kneb ham i Begyndelsen at gøre Indtryk paa de store Magter, han havde under sig. Han kunde ikke faa sin Stemme til at lyde skrækindjagende nok.”

Pelle bliver af og til fortvivlet over opgavens omfang - især fordi han ved, at der venter straf, hvis kvæget æder alt kornet. Men uddraget viser også, at Pelle er en opfindsom fyr, der kan tænke ud af boksen:

Han græd dog ikke længe ad Gangen over sine smaa Midlers Fallit. En Aften fik han Faderen til at sætte en Brod i den ene Træskosnude; siden blev hans Spark respekteret. Dels af sig selv dels gennem Rud lærte han ogsaa at finde de Steder paa Dyrene der gjorde ondt. Kviekalvene havde deres ømme Sted i Yveret og Lysken, de to Tyrkalve i Testiklerne.

Det er Pelle - og ikke faren - der får den ide at sætte en spids på snuden af hans træsko. Samtidig er han snedig nok til at finde ud af, hvor det gør mest ondt på de store dyr at sparke. Derefter respekterer kvæget ham. 

Vi kan tolke beskrivelsen med kvæget som et varsel om Pelles kloge håndtering af modgang senere i livet, fx da han bliver politisk aktiv arbejder i København. Han viser allerede nu, at han ikke giver op over for overmagten, men i stedet finder måder at bekæmpe den på...