[1]

På et tidspunkt i foråret

I denne analysehjælp hjælper vi dig med at analysere og fortolke novellen “På et tidspunkt i foråret”. Novellen er skrevet af Helle Helle til novellesamlingen Rester, som udkom i 1996.

Du får et resumé og nogle arbejdsspørgsmål, som kan hjælpe dit arbejde med novellen igang. Derefter kommer vi ind på de centrale elementer i analysen, og du får hjælp til at fortolke novellen.

Du kan også lytte til vores podcast, hvor vi går i dybden med analyse og fortolkning af teksten.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Kvinden forsøger symbolsk at rette op på fortidens svigt

Måske er det kvindens ensomhed, der er årsagen til, at hun nu sidder på havnen og fortæller sin mørkeste hemmelighed til en fremmed. 

En anden mulig fortolkning er, at kvinden bliver mindet om sit eget svigt, da hun ser optrinnet mellem drengen og hans forældre. Hun bliver igen ramt af dårlig samvittighed, både over selve gerningen og over sin fortielse af den. 

Kvinden begynder i hvert fald spontant at lette sit hjerte for den fremmede fortæller. Hun forsvarer sig med, at datteren ikke husker episoden, og at ingen skade derfor er sket. Hun forsøger også at bagatellisere fejlen ved at fortælle, at hun efterlod datteren alene flere gange efterfølgende. 

Alligevel er det tydeligt, at episoden plager hende. Indrømmelsen er et forsøg på at få en form for tilgivelse, selvom hun forsøger at bilde sig selv og fortælleren ind, at det i virkeligheden ikke var så alvorligt. 

Hun forsøger også at bruge den lille dreng som en slags stedfortræder for sin datter. Hun vil symbolsk rette op på fortidens svigt ved at komme den lille dreng til undsætning. Ingen af delene går som planlagt. Drengen sparker hende i maven, da hun kommer tæt nok på. Fortælleren lader hende ligge og går sin vej. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

På et tidspunkt i foråret

[1]
Bedømmelser
  • 30-10-2022
    Givet af 2.g'er på STX