Begge tekster indgik i skriftlig eksamen i Dansk A på HHX fra den 19. maj 2020. Du kan bruge opgavehjælpen, hvis du skal skrive opgave ud fra opgaveformuleringen. Det finder du særlig vejledning til på siden Forstå opgaveformuleringen og find dit fokus. Du kan naturligvis også bruge opgavehjælpen, hvis du skal arbejde med de to tekster i anden sammenhæng.
Kompositionen er tæt bundet op på moderens udvikling
“Barnet i Graven” er et kunsteventyr, og derfor følger kompositionen også den klassiske hjemme-ude-hjemme-struktur. I begyndelsen er Moderen i familiens hjem, hvor hun sørger over sønnens død. Denne situation er ikke holdbar, og derfor skildrer eventyrets midte, hvordan hun rejser ned i dødsriget. Her genforenes hun med sit barn og indser, at barnet hører til hos Gud. I slutningen vender hun hjem igen og indtager atter rollen som kærlig mor og hustru.
Moderen gennemgår en tydelig udvikling. Hun går fra at være i dyb sorg og svag i troen til at lægge sorgen bag sig, genfinde sin tro og stole på Gud. Tanken om, at der alligevel er en højere mening med sønnens død giver hende livslysten tilbage. Moderens udvikling afspejles direkte i eventyrets komposition, fordi vi næsten kan inddele teksten i tre dele, alt efter hvor hun er i sin erkendelsesproces. Det store vendepunkt - både i kompositionen og i moderens udvikling - er rejsen ned til underverdenen. Det er her, hun får sin aha-oplevelse.
Som mange andre kunsteventyr handler “Barnet i Graven” om menneskelige livsovergange, helt konkret overgangen fra livet på jorden til døden i himlen. Det er egentlig barnet, der foretager denne rejse, men moderen er nødt til også at tage turen, før hun forstår, at denne overgang er naturlig, og at Gud har tjek på det hele.
