Fortælleteknik

Det er et lyrisk jeg

Digtet er fortalt af et lyrisk jeg. Det lyriske jeg bliver først åbenlyst i strofe tre. Her tvivler jeget på sprogets og sine egne evner til at yde Guds skaberværk retfærdighed:

Det mindste græs jeg undrer på
i skove og i dale,
hvor skulle jeg den visdom få
om det kun ret at tale?

Jeget føler sig ikke engang i stand til at sætte ord på det græs, han ser, når han går i skove og dale. Jeget er altså meget bevidst om sin egen manglende formåen i forhold til Guds almagt. 

Det subjektive perspektiv er tydeligt

Det lyriske jegs subjektive perspektiv er meget tydeligt i digtet. Jeget beskriver, hvad han ser, hører og tænker. Eksempelvis her i stro...