Vinkel

Er nyhedshistorien objektiv eller vinklet?

Inden for nyhedsformidling er der normalt et ideal om at formidle nyheden så objektivt som muligt. Det vil sige, at journalisten skal rapportere, hvad der er sket, og hvem der har været involveret i begivenheden, uden at tage stilling til, hvad modtageren skal mene om sagen. Journalisten må heller ikke drage sine egne holdninger ind i nyhedshistorien. En nyhedshistorie op til et folketingsvalg skal fx behandle politikere fra alle partier på en fair måde, uanset hvem journalisten personligt er mest enig med.

I mange tilfælde kan man dog alligevel møde en vinkling i en nyhedshistorie, som peger på, hvordan journalisten eller nyhedsmediet mener, at sagen skal fortolkes. Der er mange forskellige måder, som vinklingen kan komme til udtryk på. Den kan fx fornemmes på journalistens ordvalg, eller på om de bruger langt mest tid eller plads på at dække argumenterne fra den ene side i sagen, mens modparten slet ikke får samme taletid. Det kan også være valget af billeder/videoklip til nyhedshistorien, som peger på, hvordan vinklen er. Hvis der fx er et billede af en person, som ser ud til at have det dårligt, så har modtagerne lettere ved at...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind