[0]

Analyse af nyhedsartikel

I denne vejledning kan du få hjælp til at analysere en nyhedsartikel. Nyhedsartikel er en genre, hvor den primære intention normalt er at informere modtagerne om noget, som er sket i verden. Nyhedsartikler skal derfor analyseres på en anden måde end de sagprosatekster, som har en intention om at overbevise modtagerne om et synspunkt (fx et debatindlæg eller en kronik).

Indhold:

Vejledningen er især rettet mod Dansk, men du kan bruge de fleste af pointerne, hvis du skal analysere en nyhedsartikel i et andet fag (fx Engelsk). Hvis du har brug for mere generel hjælp til analyse af nyheder, kan du læse vores vejledning til nyhedsanalyse.  

Her kan du læse et uddrag fra vejledningen:

Clickbait

I nyere tid er mange onlinemedier begyndt at bruge en særlig strategi for overskrifter, som kaldes clickbait. Clickbait betyder, at overskriften er designet til at vække modtagerens nysgerrighed i så høj grad, at det bliver meget tillokkende at klikke videre. Onlinemedier tjener typisk flere reklamepenge, hvis der er flere kliks på deres artikler, så clickbait kan være en effektiv strategi for at maksimere indtægten.

En typisk clickbait-overskrift er lavet ved at udelade vigtig information, som man så er nødt til at klikke ind på artiklen for at læse. Samtidig kan der være en hentydning til, at nyheden er særligt spændende eller chokerende. Et godt eksempel kunne være “Overraskende vinder høster eftertragtet Oscar”. Når filmens navn ikke bliver nævnt i overskriften, er modtageren nødt til at klikke ind på artiklen for at få hele nyheden. Bemærk samtidig brugen af adjektivet ‘overraskende’, som forstærker clickbait-effekten ved at antyde, at nyheden er særligt sensationel. 

Hvis der er et billede sammen med overskriften, kan det være med til at øge clickbait-effekten. Det gælder især, hvis billedet får historien til at se spændende ud eller på anden måde fungerer som blikfang. Et billede kan dog også modvirke clickbait-effekten, hvis billedet i sig selv afslører den detalje fra historien, som overskriften holdt tilbage (fx hvis billedet til eksemplet ovenfor var en plakat fra filmen eller et billede af skuespilleren bag hovedrollen). 

Clickbait bryder lidt med principperne i nyhedstrekanten, fordi man bevidst fjerner et vigtigt stykke information fra overskriften og gemmer det væk længere nede. Derfor er det også lidt forskelligt, hvor meget og hvordan de enkelte aviser anvender clickbait. Tabloidaviser bruger generelt ofte clickbait, og de enkelte eksempler kan virke ret ekstreme i deres forsøg på at få modtagerne til at klikke (fx “John fik sit livs chok, da han åbnede postkassen”). Andre aviser bruger clickbait i mindre grad eller på en mere diskret måde. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Analyse af nyhedsartikel

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.