Nyheds­analyse

Her får du Studienets vejledning til analyse af nyheder. Vi giver dig overblik over alt, hvad der er relevant at vide om nyheder, journalistiske idealer, nyhedstyper og nyhedsformidling. Og du får en trin-for-trin vejledning til, hvordan du selv kan lave en nyhedsanalyse - uagtet om det er en nyhedsartikel eller et nyhedsindslag - i vores analysemodel. Endvidere giver vi dig også et helt konkret eksempel på, hvordan en nyhedsanalyse kan se ud. 

Nyheder findes i flere forskellige former og medier. Det kan være en nyhedsartikel i en avis, et nyhedsindslag på TV eller i radioen eller en nyhedsopdatering på internettet. Vejledningen her giver dig hjælp til analyse af alle disse typer nyheder.

Hvad er en nyhed?

En nyhed er en sag fra den virkelige verden, som en journalist laver til en nyhedshistorie, der udgives i et nyhedsmedie. Nyheden skal, som ordet siger, indeholde noget nyt. At prins Henrik har to gravhunde, er ikke noget nyt, og derfor duer dette ikke som nyhedshistorie. Men hvis gravhundene bider en af Dronningens livvagter, kan dette gøres til en nyhed, fordi det indeholder ny information.

Ud over at indeholde noget nyt skal nyheden også være af interesse for folk i samfundet. Nyheden skal med andre ord være relevant. At en mand er blevet bidt af en gravhund, er ikke særlig relevant. Men når manden er Dronningens livvagt, og gravhunden tilhører Prins Henrik, er sagen af interesse for befolkningen og dermed relevant.

Nyhedens rolle i det demokratiske samfund

Nyhedens formål er grundlæggende at informere borgerne om relevante begivenheder og synspunkter, sådan at borgerne kan tage stilling til disse ting. I et demokrati som det danske er det borgerne, der bestemmer, og derfor er det afgørende, at vi får kendskab til, hvad der foregår i samfundet og i verden rundt om os.

Nyhedens rolle er i høj grad at sørge for, at vi kan tage stilling til samfundsrelevante emner på et oplyst grundlag. Nyheden skal derfor fremstille sagen så neutralt og nuanceret som muligt. Samtidig har nyhedsmedierne den funktion, at de er kritiske over for politikerne i Folketinget og regeringen. Nogle gange kaldes nyhedsmedierne ’den fjerde statsmagt’ (ud over den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt).

Nyhedsmediernes magt består i, at de holder øje med, hvad politikere og myndigheder laver, så borgerne ikke bliver snydt. På den måde bliver det opdaget, hvis politikere eller myndigheder misbruger deres magt. Dette holder graden af korruption nede i vores samfund. Nyhederne har altså en kontrollerende funktion i samfundet.

En vigtig del af et demokratisk samfund er at have en fri presse. Det vil sige, at der ikke er lagt bånd på nyhedsmedierne. De må i princippet skrive, lige hvad de vil, men de skal selvfølgelig stå til ansvar for det. I diktaturstater og mindre demokratiske stater ser man ofte, at nyhedsmedierne undlader at skrive noget kritisk om regeringen. Her er pressen ikke fri, og mange journalister risikerer dødsstraf, hvis de skriver noget, der kan opfattes som kritik af en diktator.

Nyhedsmediernes troværdighed

Troværdighed er vigtigt for nyhedsmedierne. Det er afgørende, at vi tror på, hvad nyhedsmedierne fortæller os, for ellers holder nyhederne op med at være nyheder og bliver til sladder. Hvis et nyhedsmedie igen og igen bliver taget i at lyve eller fordreje virkeligheden, mister de desuden kunder, dvs. læsere, lyttere eller seere.

Det er forskelligt, hvor troværdige nyhedsmedierne regnes for at være. Nyhedsmedier med høj troværdighed er TV Avisen på DR1, Nyhederne på TV2, radioavisen på P1 og avismedier som Jyllands-Posten, Berlingske, Information, Politiken osv. Nyhedsmedier med en lavere grad af troværdighed er fx BT, Ekstra Bladet og Se & Hør. Vi har generelt set større tiltro til en nyhed fra TV Avisen end en nyhed fra Ekstra Bladet.

Nyhedsmedier med en lavere grad af troværdighed er til gengæld dem, der ofte er først med sensationelle nyheder, fordi de er villige til at ’satse’. De udgiver sensationelle nyhedshistorier, som de ikke er helt sikre på. Hvis nyheden viser sig at være rigtig, vinder de, fordi de har været først med en god historie. Hvis nyheden viser sig at være falsk, taber de til gengæld troværdighed. BT, Ekstra Bladet og Se & Hør er klar til at satse troværdighed for at komme først med den gode historie.

 

 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Nyhedsanalyse

[2]
Bedømmelser
  • 04-10-2020
    Givet af GS-elev på 1. år
  • 18-09-2020
    Givet af HFe-elev på 1. år