Her får du hjælp til at analysere Klaus Rifbjergs digt "Nygift". Vi har fokus på følgende i analysen:
Hvis du vil have mere hjælp til at analysere digtet, kan du tage et kig på vores vejledning til digtanalyse.
Der er en del billedsprog
Digtet indeholder en del påfaldende billedsprog, der tjener forskellige formål i digtet. Et eksempel finder vi allerede i digtets første vers, hvor parret trykker deres ”nygifte næser” mod butiksruderne. Det er en sjov formulering, for selvfølgelig er det ikke kun næserne, der er nygifte. Det er de to personer, som næserne sidder på.
Denne form for billedsprog hedder metonymi. En metonymi er, når man lader en lille del af noget repræsentere den samlede helhed – som når man f.eks. lader en næse repræsentere en person. Strofe fire indeholder en anden påfaldende formulering:
Hvad er et hjem uden en trykkoger?
Aldrig vil dens eksplosion
Kunne overdøve vores kys.
Her er trykkogeren en et eksempel på et af de forbrugsgoder, som ethvert borgerligt hjem bare måtte have i 1950’erne. Lyden af en eksploderende trykkoger bliver sammenlignet med ægteparrets kys.
Det er en sammenblanding af to forskellige sanser, høresansen (eksplosionen) og følesansen (kyssene). Sammenblandingen udtrykker, at trykkogeren – og den borgerlige tilværelse, som den repræsenterer – aldrig vil kunne dræbe den lidenskab og kærlighed, som kommer til udtryk i parrets kys.
