I denne analysehjælp hjælper vi dig med at analysere og fortolke digtet “Nygift”. Digtet er skrevet af Klaus Rifbjerg til digtsamlingen Under Vejr med mig selv, som udkom i 1956.
Digtets sidste del foregår i soveværelset
I den anden del er vi hjemme i parrets soveværelse, hvor parret har sex. Det lyriske jeg mener, at deres lidenskab viser, at de ikke er blevet kedelige småborgere, bare fordi de er blevet gift:
Enhver frygt for spirende borgerlighed
borttages, kære
når du løser snoren på din pyjamas.
Det er åbent for diskussion, om han har ret i den vurdering. Digtets første del var én lang begejstring ved det nye ægteskabs små indkøbsritualer, som godt nok blev foretaget med en ironisk distance.
Men de endte altså alligevel med at købe noget så småborgerligt som en trykkoger, ironisk distance eller ej. I den sidste strofe bliver det desuden antydet, at ægteparret allerede er på vej mod en familieforøgelse:
Trykker min nygifte næste
mod din maves vinduesrude
og går på indkøb.
Det unge par nok alligevel på vej ned ad det borgerlige ægteskabs gængse sti. De er blevet gift, har etableret et fælles hjem, og nu er hun gravid. Der er noget bag mavens ”vinduesrude” på samme måde, som der er bag butiksvinduerne. Jeget mener dog, at deres kærlighed og lidenskab...
