Her finder du vores eksempelbesvarelse af fællesdelen til eksamenssættet "Nye alliancer", der blev brugt til skriftlig eksamen i Samfundsfag A på STX d. 31. maj 2018. Du kan bruge eksempelbesvarelsen som inspiration til din egen opgave.
Opgaveformuleringerne lød:
1a. Opstil tre hypoteser, der kan forklare graden af stabilitet i danskernes partivalg, som den kommer til udtryk i tabel 1. Hver hypotese skal understøttes af en faglig begrundelse.
1b. Hvad kan der af tabel 2 udledes om sammenhængen mellem vælgernes partivalg og syn på sammensætningen af en socialdemokratisk regering. Du skal anvende viden om værdi- og fordelingspolitik.
Besvarelserne af opgaverne 1a og 1b må samlet maksimalt fylde 700 ord.
Uddrag af besvarelsen af 1a
Hypotese 1
Yngre vælgere er mere omskiftelige end ældre vælgere mht. partivalg, fordi de i højere grad er præget af senmoderniteten.
Begrundelse
Den større omskiftelighed blandt yngre vælgere skyldes fraværet af faste roller individet kan påtage sig i senmoderniteten. Det er ikke længere givet ud fra din klasse eller fastlagte ideologi hvem du skal stemme på. Aftraditionaliseringen opløser f.eks. klasseidentiteter for i stedet at præsentere individet for uendeligt mange identitetsvalg. Med aftraditionaliseringen bliver individet refleksivt, med mulighed for foretage valg på baggrund af...
Uddrag af besvarelsen af 1b
Tabel 2 viser vælgeres foretrukne socialdemokratiske regeringskonstellation, fordelt på partivalg.
Det er tydeligt i Tabel 2, at værdipolitikken har fået en høj prioritet i blå blok. Således vil Venstre-vælgere hellere have en S-O-regering end en S-R-regering, mens opbakningen er nogenlunde lige stor til begge alternativer hos de der stemmer på Konservative og Liberal Alliance. Radikale Venstre er fordelingspolitisk rimeligt enig med både Venstre, Konservative og Liberal Alliance, idét partiet ønsker mindre økonomisk omfordeling. Alligevel er cirka en tredjedel...
